Fødevaresvindel

Hvad er fødevaresvindel?
Der foregår fødevaresvindel, når fødevarer markedsføres ulovligt med det formål at vildlede kunden, normalt med en økonomisk gevinst for øje. Dette omfatter kriminelle aktiviteter såsom bevidst fejlmærkning af fødevarer, artssubstitution, efterligning, misbranding, fortynding og overdrevet glasering. Selv om fødevaresvindel primært fører til, at kunderne bliver bedraget, kan forbrugerne også blive udsat for betydelige fødevaresikkerhedsmæssige risici som følge af svindelen. Fødevaresvindel er et yderst komplekst anliggende, og de globale fødevareforsyningskæder er indviklede, hvorfor regeringerne har svært ved at komme dette problem til livs og identificere svindelens reelle omfang.

Fødevaresvindel har en negativ indvirkning på forbrugernes tillid til fødevarebranchen og tilsynsmyndighederne, og den forårsager økonomisk skade. Der er ikke tale om et nyt fænomen. De seneste år har der dog været en del fokus på det. Efter hestekødsskandalen i EU i 2013, som udstillede de internationale fødevarekæders sårbarhed over for svindel og organiseret kriminalitet, har mange regeringer og branchen igangsat initiativer til bekæmpelse af fødevaresvindel. De Forenede Nationers Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO) følger situationen nøje og deltager i en række aktiviteter for at sætte landene i stand til at forebygge fødevaresvindel eller afbøde virkningerne heraf.

Hvorfor indgår fødevaresvindel i ASC-modulet?
Ifølge FAO betragtes fiskeri- og akvakultursektoren som en af de sektorer, der er mest sårbare over for fødevaresvindel. Dette underbygges af en INTERPOL-Europol-koordineret undersøgelse af fødevaresvindel fra 2015, der blev gennemført i 57 lande (Europol, 2016). Europa-Parlamentet udpegede i 2013 fisk som den kategori af internationalt handlede fødevarer, der var forbundet med den næsthøjeste sandsynlighed for at blive udsat for en risiko for svindel (Europa-Parlamentet, 2013). En omfattende global undersøgelse offentliggjort i 2016 viste, at der foregik fejlmærkning af fisk i alle fiskeforsyningskædens led – fra landingsstedet til forarbejdnings-, distributions-, detailhandels- og cateringleddet (Oceana, 2016). Der er også blevet rapporteret om tilfælde af svigagtig praksis i forbindelse med import og eksport af fisk.
FAO opfordrer branchen til at udvikle og indføre systemer til at identificere sårbarhed over for fiskesvindel og til at identificere potentielle kilder til fiskesvindel i forsyningskæderne med henblik på gennem kontrolforanstaltninger at minimere risikoen for svindel med fisk.

Reduktion af fiskesvindel på nationalt plan

De nationale regeringer skal som de afgørende første skridt i forbindelse med indførelsen af offentlige kontrolprogrammer til bekæmpelse af fiskesvindel foretage følgende:

1. Der skal udarbejdes en anerkendt liste over fiskenavne, der er knyttet til den videnskabelige nomenklatur.
2. Fiskevarer og akvakulturprodukter, der (sandsynligvis) afsættes i EU, skal for at opfylde sporbarhedsforpligtelserne være forsynet med et mærke eller et andet informationsmedium, der omfatter følgende oplysninger:
   1. artens handels- og videnskabelige navn,
   2. produktionsmetode ("... fanget ..." eller "... fanget i ferskvand ..." eller "... opdrættet ..."),
   3. fangst- eller opdrætsområde (idet der gøres brug af de overordnede FAO-fiskeriområder [FAO, 2018b]),
   4. kategorien af brugte redskaber,
   5. angivelse af, hvorvidt produktet er optøet (med begrænsede undtagelser),
   6. dato for mindste holdbarhed – hvis relevant.
3. Den offentlige fødevarekontrol skal styrkes, f.eks. ved at udtage DNA-prøver.
4. Ledelsessystemerne for fødevaresikkerhed i branchen skal styrkes.
5. Der skal sikres obligatorisk sporbarhed i hele forsyningskæden.

Der findes onlinedatabaser, der registrerer fødevaresvindel og indsamler nyheder om forskellige regioner i verden. Disse kan med fordel bruges ved gennemførelsen af vurderingerne. Databaserne kan deles op i to brede kategorier:

a) hurtige varslingssystemer, herunder EU's hurtige varslingssystem for fødevarer og foder (RASFF) og

b) hændelsesbaserede databaser, hvortil der er adgang på abonnement, herunder amerikanske abonnementsbaserede databaser såsom Food Protection and Defense Institute (FPDI) eller United States Pharmacopeial Convention (USP).

ASC stiller ikke krav om nogen af disse systemer, men følger en fleksibel tilgang til gennemførelsen af den årlige evaluering afhængigt af virksomheden selv.

Konklusion
Kapitel 5.8.1 i ASC Chain of Custody Module imødekommer således FAO's anbefaling om, at fiskeindustrien bør forbedre sine fødevarekontrolsystemer for at tage højde for risikoen for svindel i forsynings- og afsætningskæderne.

Kilder:

FAO 2023: Food fraud - its impact on consumer trust and possible health consequences

FAO 2022: International and national fegulatory strategies to counter food fraud

FAO 2018: Overview of food fraud in the fisheries sector  

NVWA: Traceability obligation for fishery and aquaculture products